Skriverier
Velkommen til min blog <33 Her deler jeg tanker og refleksioner fra livet, som det opleves lige nu. Jeg skriver sporadisk og dynamisk ud fra en følelse, en stemning eller en erfaring. Alt hvad jeg skriver, må læses som et øjebliksbillede fra et liv i evig forandring.
09.04.2026 Moderen til Sølve
Suzanne Brøgger har udgivet en ny bog. Fruen til Sølve, hedder den. En portrætbog af forfatteren, af huset og landsbyen. Jeg læste hendes bog Sølve for et par år tilbage. Eller rettere, jeg lyttede til lydbogen, imens jeg havde travlt med så meget andet. Måske blev jeg ikke færdig? Ved nærmere eftertanke, blev jeg ikke færdig. Dog husker jeg, hvordan bogen gjorde indtryk på mig med sine beskrivelser af landet, om landsbyen Løve og dens folk, om huset og den gamle skole, Sølve. Om at drikke kaffe hos naboen, om mosen og roserne, om blodbøgen, om fortiden og livet på farten, i konstant bevægelse mellem mennesker og lande, kærlighedsaffærer og konfliktzoner. Om bevægelsen mellem arketyper. Den unge pige, moderen, luderen, madonnaen. Om at indrette sit eget værelse, sit eget hus, sit eget hjem, hvorfra man kan skrive. Om at skrive en bog om et sted, og langsomt opdage forbindelsen mellem lokalhistorien, de lokales historier og ens egen historie…
Efter jeg er flyttet til Falster, tænker jeg indimellem på mit liv som et Suzanne Brøgger liv. At flytte på landet, ud hvor kragerne vender, til udkanten eller vandkanten, om du vil. Langt væk fra byens puls, festerne og menneskerne. Først føltes det som åndenød, som isolation, som et koldt mørke. Som når et menneske drager i vildmarken for at finde sig selv. Det tager tid at finde fodfæste, finde vej og finde hjem. Gennem vinteren er jeg gået i cirkler om landsbyen, hvor jeg bor. Med tunge skridt, har jeg skubbet barnevognen foran mig på de vindblæste veje, fulgt roehøsten og trækfuglenes færd. Fantaseret om regenerative landbrug, om landsbyforeninger, fællesspisning og fællessang, og om at genetablere jernbanen mellem Stubbekøbing og Nykøbing Falster med et trinbræt i vores by.
Mens jeg drømmer om fremtiden og alt det, der kunne være anderledes, er det gået op for mig, at der fortsat er brænde i skuret, hvor jeg bor. I haven gror gamle graner, syrener, fyr og hassel. For ikke at tale om roserne, hylden og hindbærrene. Der bor fasaner i hækken og ugler i træet, pindsvin, harer og rådyr kigger jævnligt forbi, citronsommerfuglene og humlebier svæver omkring, mens havens fugle besøger foderbrættet hver dag. Om hjørnet ligger en højmose, hvor lyngen gror vildt og mod øst en kyststrækning smukkere end nogen tropisk ø, jeg har besøgt. Hos naboen låner jeg æg og løg og også et vaffeljern, da gæsterne meldte deres ankomst udefra.
Barnet kom med høsten, under solen i august. Født i løvens tegn. Vi kalder ham Sølve. Sølve betyder sol, rummelig og hjem. De sidste måneder har han lært at kravle, rejse sig op ad ting og voksne ben. Han spiser og pludrer og griner, når vi leger løve. I fuld fart mod det næste eventyr falder han indimellem og slår sig. Så må vi trøste ham og sidde med ham indtil han er klar til den næste leg. Samtidig går jeg fortsat i cirkler om mig selv i livet på landet og tænker på Suzanne Brøggers ord, at ”Alt er, hvor jeg er.” 🌀
Mosen 2025