Byens naturterapi

Forside / 1:1 sessioner / Workshops / Kollager / Om / Kontakt

Workshops

Byens naturterapi tilbyder workshops, undervisning og facilitering for virksomheder, organisationer, foreninger og uddannelsessteder. Workshops i naturen er for jer, der er nysgerrige på hinanden og på verden, for jer der tør være kreative og gå nye veje og for jer, der trænger til ro, fordybelse eller bare en pause.

På workshops i naturen, sætter vi tempoet ned, vi fordyber os og spejler os i naturens symboler for at blive nysgerrige på nye perspektiver, dybder og nuancer i og uden for os selv. Vi arbejder fokuseret udfra et tema eller en retning, som vi sætter i fællesskab, og samler altid op efter endt proces.

Workshops er altid tilrettelagt efter jeres specifikke ønsker og behov og kan have følgende fokus:

🌿 gruppedynamikker, samarbejde og feedbackkultur.

🔥 procesfacilitering, værdiafklaring og strategiudvikling.

🧘🏽‍♀️ natur-wellness, trivsel, refleksion, og naturforbundethed.

🌀 tematiske workshops med fokus på fx årstider, overgange og eksistens.

Hvis du er nysgerrig på, hvad jeg kan tilbyde eller har en ide til et samarbejde, er du velkommen til at række ud til en uforpligtende samtale eller aftale på tennalibak@protonmail.com.

Workshops foregår i et naturområde nær jer, fx en skov, strand, park, baggård eller på kontoret, hvis I ønsker det.

Eksempler på workshops:

• Stillevandring, Naturens Dag, Skovens Hus ved Corselitze, Falster 2026

• Kollageworkshop, Mellemrum og Mylder, FLOR FEST, Skovsgaard Gods, Langeland 2026

• 1-dags introduktion til naturterapi for psykoterapeutstuderende hos Dialogakademiet, Hørsholm (2025)

• Skriveworkshop: Døden som tærskel. SAK Kunstbygning, Svendborg (2025).

• Facilitering af fyraftensworkshop om "Sårbarhed i naturen" for studiegruppen i feministisk ledelse på Amager Fælled, København (2025).

• Facilitering af 2-dages workshops i naturen for 25 medarbejdere fra arkitektfirmaet Lendager i samarbejde med Sine Lindholm på Samsø (2024).

• Facilitering af 2 timers workshop for ledere i De grønne pigespejdere med fokus på trivsel, identitet, værdier og fællesskab i Vejle og på Nyborg Strand (2024).

• Udvikling af naturbaseret gruppeforløb om klimafølelser i samarbejde med Fonden Mental Sundhed (2024)

• Facilitering af workshop om naturens virkning på unges mentale sundhed for elever på Gladsaxe Gymnasium ved Furesø og i Hareskoven (2023 og 2024).

• Facilitering af naturmeditationer og sansevandringer for unge mellem 16-30 år i samarbejde med Camp Ung Agenda på Folkemødet (2023).

• Undervisning af valgfagshold på Ollerup Højskole (2023)

• Facilitering af Vintersolhvervsarrangement for 60 deltagere i samarbejde med Kulturhavn, HusetKBH og Refshaleøen (2022)

• Undervisning af internationale studerende i Urban Ecology og Architecture & Design ved DIS Copenhagen (2022 og 2023)